For meget og for lidt

 

Begge dele er faktisk lige skidt. Det er nemlig både usundt at veje for meget og for lidt. Men det er naturligvis kun, hvis det er meget "for lidt" eller meget "for meget".

Vi er alle sammen forskelligt bygget, og derfor ser vi også forskellige ud. Selvom du er lidt tyndere eller tykkere end dine venner og veninder, er der ingen grund til at blive bekymret.

Du kan få en fornemmelse af, hvad det vil sige at veje 10 kilo mere ved at lave følgende øvelse. Tag en pose kartofler på 5 kilo i hver hånd og gå op ad en trappe (min. 2. sal) og ned igen fem gange. Du kan også prøve at sætte dig på en stol og rejse dig med de to poser. Gentag 10 gange og mærk forskellen.

 

print siden