Din krop

Materialet til Din Krop er udviklet specielt til folkeskolens elever. Formålet er at give eleverne en introduktion til de mest basale begreber om kroppen og dens forskellige funktioner – specielt set i forhold til fysisk aktivitet. Materialet omfatter:'

PDF med 10 slides med illustrationer og tilhørende tekst.
Tilsvarende illustrationer og lettere uddybende tekst på nettet.
Denne lærervejledning.

Materialet er velegnet i fag som idræt, natur/teknik og biologi, men kan også bruges i andre sammenhænge, hvor eleverne skal lære mere om kroppen, og hvordan den fungerer. Det kan f.eks. være tematiseret undervisning, tværfaglige projekter og emneuger.

Download PDF

Sådan bruger du materialet

På hver slide finder du en række fakta, som kort beskriver det vigtigste om det udvalgte emne. Der er desuden lagt vægt på at formidle fakta, som kan anskueliggøre det valgte emne for eleverne, f.eks. hvor mange liter man sveder i timen, hvor langt tarmsystemet er, og hvor mange muskler der er i kroppen. Hver slide kan tilpasses i sværhedsgrad til elevernes niveau med flere eller færre fakta og uddybende forklaringer. Opgaveniveauet svarer som udgangspunkt til 6.-7. klasse.

I denne vejledning kan du under "baggrund" finde uddybende information om det enkelte emne. Under "idéer til undervisning" kan du finde inspiration til, hvordan du kan formidle og forklare relevante fakta til eleverne.

De enkelte slides kan bruges uafhængigt af hinanden, og den valgte rækkefølge er derfor kun vejledende.

God fornøjelse.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Baggrund

Skelettet består af ca. 200 knogler, hvorpå musklerne er fastgjort. Alle muskler har et udspring og hæfte. Når musklerne trækker sig sammen, vil de hive i knoglerne og få dem til at bevæge sig.

Det sted, hvor to eller flere knogler mødes, kaldes for et led. Et hængselled har kun én akse, som det kan bevæge sig omkring, hvilket giver begrænsninger for bevægeligheden. En anden type led er kugleled, som kan bevæge sig omkring flere akser, hvilket give større bevægelighed. Skulder- og hofteleddet er kugleled.

Knoglerne sidder godt sammen ved hjælp af ledbånd og muskler. På den måde bliver leddet stabilt og kan kun bevæge sig i den ønskede retning.

Motion styrker både knogler, muskler og led, så de bliver stærkere og kan klare mere.

Idéer til undervisning

Skelettet kan benævnes som kroppens stativ, der ligesom bilens karosseri bestemmer formen.

Den måde, musklerne styrer kroppens bevægelser på, kan sammenlignes med Pinocchio, der spræller og danser, når der bliver trukket i trådene.

Man kan sammenligne hængselled (f.eks. albue- og knæleddet) med et hængsel på en dør og et kugleled med et joy-stik.

Opgave

Identificér hængsel- og kugleled i kroppen. Hvilke led bruges, når ben eller arm skal bøjes? Hvilke led bruges, når ben eller arm føres ud til siden? I hvor mange retninger kan vi bevæge hovedet, fingrene, tæerne osv.?
Kig i en anatomibog eller på internettet og find mindst 10 knogler i kroppen. Lad eleverne navngive og udpege i grupper.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Baggrund

Det er musklerne, der gør, at vi kan bevæge os (gå, løbe, springe osv.). Bevægelser bliver skabt ved, at nogle små "tråde" kaldet aktin og myosin inde i musklen griber fat i hinanden og trækker sig sammen ved hjælp af små nikkebevægelser.

Musklen indeholder millionvis af aktin og myosin. Når man får større muskler vha. styrketræning, skyldes det, at man får mere aktin og myosin. Jo flere der er af disse "tråde", desto flere kan trække sig sammen samtidig og dermed skabe en større kraft i musklen. Populært sagt bliver der flere roere og mere vand, og det gør det muligt at "sætte flere årer i vandet". Det er det, man ser hos store, stærke mænd (sammenlign med en populær person, som eleverne kender).

Vores krop indeholder ca. 450 muskler, hvilket gør, at vi kan bevæge os på mange forskellige måder. Alle mennesker har lige mange muskler.

Idéer til undervisning

Musklerne kan kaldes for kroppens motorer, fordi det er dem, der sørger, for at vi kan bevæge os.

Man kan sammenligne myosins og aktins roller med roning, hvor roerne sætter årene (myosin) i vandet (aktin) og trækker sig frem.

Opgave

Tag en tung genstand i hånden og hold armen ned langs siden med håndfladen pegende fremad. Træk op i trøjen/t-shirten, så der kommer en bar overarm til syne. Løft genstanden ved at bøje i albueleddet. Læg mærke til, at overarmsmusklen bliver kortere og tykkere på samme tid. Det er et tegn på, at musklen trækker sig sammen og hiver i knoglerne.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Baggrund

Central Nerve Systemet (CNS) styrer i princippet alt i vores krop. CNS består af hjernen og rygmarven. Hjernen kan deles op i hjernestammen, lille-, mellem- og storhjernen.

CNS modtager hele tiden informationer fra kroppens sanser (f.eks. syns-, høre-, lugte- og smagssanserne). Informationen bliver enten brugt med det samme, gemt eller frasorteret.

Nervesystemet er utrolig kompliceret og på samme tid ret fantastisk. Det kan aktivere et utal af muskler på samme tid, f.eks. under løb. Udover at styre musklerne har nervesystemet også kontrol over balancen, fordøjelsen, hjertet, blodårerne osv.

CNS ligger i hjernen og rygmarven, som er godt beskyttet af henholdsvis kraniet og rygsøjlen. Hvis der kommer skader på CNS, kan det få alvorlige konsekvenser. En skade på CNS kan medføre lammelse i forskellige dele af kroppen eller i værste fald død.

Målrettet træning påvirker også CNS, så man f.eks. kan forbedre sin reaktionsevne, dvs. at tiden, fra man registrerer en given ting, til man omsætter den til en konkret handling, bliver kortere.

Idéer til undervisning

CNS kan kaldes for kroppens computer, fordi det er her resten af kroppen styres, og her, vi lagrer alle data.

Et eksempel på, hvordan CNS bruger sanserne, gælder f.eks., hvis vi ser eller hører en bil komme kørende hen imod os. Så sender CNS besked om, at vi skal flytte os, og CNS aktiverer de rigtige muskler, så vi kan bevæge os. Det sker uden at vi tænker over det.

CNS har forskellige "programmer" liggende for en hel masse bevægelser (gang, løb, svømning, kast, spring osv.), som aktiveres, når der er brug for det. Når man lærer et bevægelsesmønster f.eks. at skøjte eller stå på ski, lagres et nyt program ind i CNS.

Ligesom man passer på sin harddisk i computeren – ellers fungerer den jo ikke – skal man også passe på sit nervesystem. Det kan man f.eks. gøre ved at cykle med cykelhjelm. Det er også vigtigt at være meget forsigtig, hvis en kammerat har slået ryggen.

Opgave

Find fem situationer, hvor du har brugt dine sanser og derefter ubevidst reageret på det á la bil-eksemplet.
Lav små forsøg, hvor du registrerer, hvordan du reagerer automatisk, f.eks. hvis du skal smage noget meget surt (snerper munden sammen), sætter hånden tæt på noget varmt (fjerner den) eller lugter til noget grimt (fjerner sig).

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Baggrund

Hjertet er en muskel på størrelse med en knytnæve. Det sørger for, at blodet med ilt og næringsstoffer kommer rundt i kroppen. Hver gang hjertet pumper (trækker sig sammen), kommer der en relativ lille mængde blod ud, men til gengæld kan det pumpe rigtig hurtigt. Som en tommelfingerregel siger man, at hjertet maksimalt kan slå/pumpe (220 minus alder) gange i minuttet. I hvile pumper det ca. 5 liter blod rundt i minuttet. Under maksimalt arbejde kan hjertet hos store veltrænede mænd pumpe op til 35–40 liter blod rundt i minuttet.

Hver dag pumper hjertet på en voksen person minimum 7.500 liter blod rundt i kroppen. Hjertet har ingen pauser eller frikvarterer og kan derfor betegnes som en af de stærkeste muskler i kroppen. For de fleste af os pumper det i ca. 75 år uden at skulle repareres. Det er der ikke mange maskiner, som kan hamle op med.

Hjertet er delt op i fire dele/kamre; højre forkammer, højre hjertekammer, venstre forkammer og venstre hjertekammer. Den højre del af hjertet pumper blodet op til lungerne, og den venstre del pumper det ud til resten af kroppen.

Ligesom alle andre muskler kan hjertet trænes, så det bliver stærkere og kan yde mere. Når hjertet bliver stærkere, bliver det i stand til at pumpe mere blod rundt i kroppen.

Idéer til undervisning

Hjertet kan kaldes for kroppens pumpe, fordi det er det, der pumper blod rundt i kroppen. Hjertet har en stor pumpeevne – hos en stor veltrænet fyr svarer det til at kunne fylde 4 gulvspande på et minut.

Opgave

Mål din puls ved at tælle dunk/slag på håndleddet eller halsen i 15 sekunder. Gang tallet med fire, så får du tallet for din puls i minuttet. Du kan også bruge et pulsur. Løb ud omkring en flagstang (e.lign.) alt hvad du kan, og tag så pulsen igen. Kan du mærke forskel – hvordan og hvorfor? Læs mere om puls under Motion/Brug pulsen.
Knyt din hånd en gang i sekundet. På det sekund bliver hjertet fyldt med blod og tømt igen på samme måde som din hånds bevægelse. Når man arbejder hårdt, skal hjertet pumpe/slå flere gange. Hos nogle mennesker kan hjertet slå over 200 gange på et minut, hvis de løber alt, hvad de kan. Prøv at se, om du kan knytte hånden 50 gange på 15 sek. (svarer til 200 gange i min).

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Baggrund

Kroppen har brug for den ilt, som er i luften omkring os til at producere energi. Derfor har vi behov for et system, der kan optage ilten og føre den ud i kroppen. Det første led i det system er lungerne. Lungerne sidder i brystet og er overordnet set delt op i en højre og venstre lunge. Venstre lunge er mindre end højre lunge for på denne måde at gøre plads til hjertet (som sidder en lille smule til venstre for midten).

Når man trækker vejret, bliver luften og dermed ilten "suget" ned i lungerne vha. af nogle specielle åndedrætsmuskler (f.eks. mellemgulvsmusklen). Under vejrtrækningen skubbes ribbenene ud, og mellemgulvsmusklen skubbes ned, så der bliver plads til luften. Derved bliver der mindre plads i maven, som så udvider sig og buler lidt ud. Der kommer ikke luft ned i maven, men det er derimod luft ned i lungerne, der presser mavens indhold og muskler sammen og udad. Når ilten er kommet ned i lungerne, forsætter noget af den over i blodbanen. Her bliver ilten så pumpet rundt i hele kroppen. I blodet bliver ilten transporteret rundt vha. de røde blodlegemer.

I hvile ryger der ca. 6 liter luft ud og ind af lungerne på et minut.

Idéer til undervisning

De røde blodlegemer kan sammenlignes med ilt-biler.

Prøv at fylde en spand med 6 liter vand og se hvor meget det egentlig er.

Opgave

Hold hånden på dit bryst og tag en dyb indånding – føl hvordan du løfter din brystkasse og mave. Pust helt ud og mærk, hvordan bryst og mave "falder" ind igen.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Baggrund

Kredsløbet består af blodårer, hjerte og blod, og det sørger bl.a. for, at ilt og næringsstoffer kommer ud til muskler og op til vores hjerne.

Når blodet passerer lungerne, vil det blive fyldt med ilt, hvorefter det iltrige blod løber videre ned i hjertets venstre del (for- og hjertekammer). Herfra bliver det pumpet ud i resten af kroppen til muskler, organer osv. Ude i kroppen bliver ilten afgivet, så der kan produceres energi til kroppens arbejde. Efter blodet har passeret musklerne, er det stort set "tømt" for ilt og betegnes derfor som iltfattigt. Det iltfattige blod føres tilbage til hjertets højre halvdel (for- og hjertekammer), som sørger for at pumpe blodet op forbi lungerne, så det på ny kan blive "fyldt op" med ilt. Herfra begynder det hele forfra igen.

Der er ca. 5 liter blod i kroppen. Under en hård løbetur kan al blodet nå ca. 4-6 "omgange" i kredsløbet i minuttet.

Idéer til undervisning

Man kan forklare blodets og hjertets funktion i kredsløbet således: Blodets funktion er at transportere ("køre ud med") ilten og næringsstofferne, mens hjertet pumper ("skubber") det rundt i blodårerne, der så leder det ud i kroppen.

Opgave

Der er ca. 5 liter blod i kroppen. Hvor mange liter når rundt i kroppen under arbejde i minuttet?

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Baggrund

Maden skal nedbrydes til mindre stykker for at få energi ud af den. Selve fordøjelsen begynder allerede i munden. Her tygges maden og bliver blandet med spyt. I spyttet er der enzymer, som også hjælper fordøjelsen.

Når maden er blevet tygget, synkes den, hvorefter den passerer ned gennem spiserøret til maven. Nede i maven blandes maden med mavesaften. I mavesaften findes også en række forskellige enzymer, som hjælper med at nedbryde maden yderligere. Maven sender maden videre i tarmsystemet (tolvfinger-, tynd-, tyk- og til sidst endetarmen). I tarmsystemet bliver maden nedbrudt yderligere og i sidste ende optaget. Det er i tyndtarmen, at langt størstedelen af al føden opsuges. Ca. 90 % af fødeindtagelsen opsuges i tarmen, og, det som ikke bliver optaget, ender i afføringen.

Maden/føden opholder sig højest 1–2 min. i munden, 1–2 timer i maven og et sted mellem 12-24 timer i tarmen, inden det kommer ud som afføring.

Forskellige faktorer har betydning for fordøjelsen. Fibre, som vi får fra kosten, fremmer fordøjelsen, så den nedbrudte mad er hurtigere om at komme gennem tarmsystemet. Fibrene gør det også lettere at komme af med afføringen. Motion har også en positiv virkning på fordøjelsen, fordi den fremmer tarmens bevægelser.

Opgave

Regn ud, hvor mange meter og kilometer tarm I tilsammen har i klassen. En tarm er ca. 4-5 m lang.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Baggrund

Det kræver energi at være i live og bevæge sig. Selv under søvn bruger kroppen energi, dog ikke særlig meget.

Når kroppen arbejder hårdt, bruger den meget energi og man kan nemt være over 10 gange så meget energi som i hvile.

Mad giver kroppen energi. For at omsætte maden til energi har msuklerne behov for ilt. Under omdannelsen af mad til energi dannes også varme. Varmeenergien går (afhængig af vind, vejr, beklædning, arbejde osv.) helt eller delvist til at opretholde en kropstemperatur på 37 grader.

Når kroppen arbejder, bliver der ofte produceret mere varme, end kroppen har behov for. Det er derfor, man kan få det varmt, når man løber. For at undgå at blive for varm, bruger kroppen bl.a. sveden til at komme af med varmen. Ca. 75 % af den energi, kroppen frigør, går til varme.

Man er som regel mere sulten, når man har været fysisk aktiv, og det er et tegn på, at der er blevet brugt mere energi end normalt. For at forbrænde en halv liter cola skal man alt afhængig af sin kropsstørrelse løbe 20-30 min i almindeligt tempo.

Spiser man for meget, så man får mere energi ind i kroppen, end man har brug for, vil man tage på i vægt. Den overskydende energi bliver lagret som fedt i kroppens fedtdepoter. Hvis man ikke får nok at spise, vil det omvendte ske, altså tæres der både på fedtdepoterne og musklerne, og man taber sig.

Eksempler på energibehov og -forbrug:

Et barn, som ikke er fysisk aktiv (stillesiddende hele dagen), har kun brug for ca. 6.700-8.400 kJ om dagen alt afhængig af køn og størrelse. Det svarer til 1,9–2,3 kg kartofler eller 400-500 gram slik.
Et barn, som er fysisk aktiv (min. en times fysisk aktivitet om dagen) har brug for ca. 7.500-12.540 kJ alt afhængig af køn, størrelse og aktivitetsniveau. Det svarer til 2,1–3,6 kg kartofler eller 450-740 gram slik.

Idéer til undervisning

Man kan sammenligne kroppens energibehov med bilens behov for benzin: Jo hurtigere den kører, desto mere benzin bruger den. Hvis bilen løber tør for benzin, kan den ikke køre.

Mad er kroppens benzin og for at lave den om til energi, har vi brug for ilt. Ilten optager vi gennem lungerne. Når kroppen frigør energi til arbejde eller bare til at holde os i live, går der en del af energien til "spilde". Det er lidt ligesom en bilmotor. Den bliver også varm, når den er tændt, hvilket skyldes, at ikke al energien går til at dreje hjulene rundt. I kroppen går varmen dog ikke til spilde – vi bruger dem nemlig til at holde kropstemperaturen på 37 grader.

Vis energibehovet for inaktive og for aktive børn ved at medbringe den angivne mængde kartofler og slik. Tal om, hvad man bliver mest mæt af.

Opgave

Et barn har brug for ca. 9.660 kJ. Hvor mange æbler, hvor mange skiver rugbrød og hvor mange plader chokolade kan barnet spise i løbe af en dag, hvis

1 stort æble (100 g) giver 245 kJ.
2 skiver rugbrød (100 g) giver 1.000 kJ.
100 g chokolade giver 2.260 kJ.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Baggrund

For at kunne fungere har kroppen brug for at få tilført energi udefra. Energien får vi gennem maden.

Maden bidrager med næringsstoffer. Der findes ca. 50 forskellige næringsstoffer, som kroppen har brug for (f.eks. fedt, kulhydrater, protein, vitaminer og mineraler).

De næringsstoffer, som giver kroppen energi, er fedt, kulhydrater og protein. Det er dog primært fedt og kulhydrater, som kroppen bruger som brændstof. Kulhydrater er det næringsstof, som både muskler og hjerne bedst kan lide at bruge. Protein bruges primært til opbygningen af musklerne.

Eksperterne anbefaler, at 50-60 % af energien kommer fra kulhydrat, 10-20 % fra protein og max. 30 % fra fedt.

Fedtrige kilder er olie, smør, ost og nødder. I pasta, ris, kartofler, brød, kornprodukter og lignende findes der mange kulhydrater, mens der i kød, fisk og mælkeprodukter findes meget protein.

Vitaminer og mineraler bidrager ikke med energi, men de er også vigtige for di de har betydning for opbygning af huden, immunforsvaret, knoglerne og energiforbrændingen.

Idéer til undervisning

Behovet for energi kan sammenlignes med bilens behov for benzin: får den ingen benzin, kører den ikke.

Læs mere om kulhydrater under Mad/Den bedste benzin.

Læs mere om fedt under Mad/Godt og skidt.

Læs mere om protein under Mad/Byggestenene.

Vitaminer og mineraler kan sammenlignes med de reservedele; olie, sprinklervæske mv. som skal til for at få bilen til at fungere.

Opgave

Fedt giver 38 kJ pr. gram og protein og kulhydrat hver 17 kJ pr. gram. Brug næringsdeklarationen fra rugbrød og ost, og find ud af, hvor stor en del af energien der kommer fra de forskellige næringsstoffer. Regn den samlede energiprocentfordeling ud for 100 g rugbrød og 50 g ost
Hvis du vil lave et mere avanceret regnestykke, kan du regne energiprocentfordelingen ud for et helt måltid. Vej og notér varedeklarationen på de ting, du spiser til et måltid, f.eks. morgenmad eller frokost. På den måde kan du se, hvor meget du får at spise, samt hvor meget af energien der kommer fra fedt, kulhydrater og protein. Max. 30 % af energien bør komme fra fedt, 50-60 % fra kulhydrat og 10-20 % fra protein.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Baggrund

Vand er nødvendigt for alle levende væsner. Over halvdelen af kroppen (ca. 60 %) består af væske. Selvom man har så meget vand i kroppen, kan man ikke tåle at miste særligt meget, før kroppen ikke fungerer optimalt. Det siger også noget, at man kan undvære mad i mange dage, mens der kun går få dage uden væske, førend man dør.

Når man arbejder hårdt, sveder man meget, og det er derfor vigtigt at drikke nok. Sveden bruger kroppen til at afkøle sig med. Det er forskelligt, hvor meget og hvornår man sveder. Nogen sveder, bare de går på trapper, mens andre skal lave mere. Jo hårdere arbejde man udfører, desto mere sveder man. Voksne sveder generelt mere end børn, og personer, der er i god form, sveder mere end personer i dårlig form. Det skyldes, at kroppen bliver bedre til at afkøle sig, jo bedre form man er i.

Hvis man ikke får erstattet den væske, man sveder ud med en anden væske, kan det som nævnt medføre træthed og nedsat koncentrationsevne. Et voksent menneske kan under fysisk aktivitet svede over 2 liter i timen, men det er kun i stand til at optage lidt over 1 liter i timen.

I løbet af en dag forbruger man ca. 2,5 liter væske. Man får ca. halvdelen af væsken ind med maden, så resten skal drikkes. På en varm dag, hvor man er meget aktiv, kan man godt svede mere end 5 liter. Derfor skal man drikke mere væske, når det er varmt. Det er bedst at drikke almindeligt postevand.

Idéer til undervisning

Læs også om væske under Mad, væske og motion.

Opgave

Kroppen afkøles bedst, når man lader sveden fordampe fra huden. Prøv at dryppe lidt vand på en varm kogeplade og se, hvad der sker? Det er i princippet det, der sker, når sveden fordamper fra huden.
Regn sammen, hvor meget du drikker i løbet af en dag eller uge.
Vej dig uden tøj før og efter en idrætstime. Vægtforskellen skyldes primært væsketab.