Vidste du, at du først bliver tørstig, når du er i væskeunderskud
Svar: bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla

Måltider

 

Du bør fordele dine måltider jævnt over hele dagen. En god måltidsfordeling vil:

  • Holde dit energiniveau på toppen.
  • Holde dit blodsukker stabilt.
  • Sørge for, at du ikke pludselig bliver vanvittig sulten.
  • Forebygge overvægt.

En god måltidsfordeling

Det er bedst, hvis du spiser mest til hovedmåltiderne, dvs. til morgenmad, frokost og aftensmad og mindre mellem hovedmåltiderne.

Som tommelfingerregel skal

  • 20-25 % af energien komme fra morgenmaden.
  • 20-30 % af energien komme fra frokosten.
  • 30-35 % af energien komme fra aftensmaden.
  • 10-30 % af energien komme fra mellemmåltiderne.

Hvis du har regnet dit energibehov ud, kan du også regne ud, hvor meget energi du f.eks. har brug for fra mellemmåltiderne.

Du kan læse mere om de energigivende næringsstoffer (protein, kulhydrat, og fedt), som maden består af, her på siden.
Læs her, hvordan du spiser sundt.

En god start på dagen

Når du sover, tærer kroppen på energidepoterne. Den bruger både energi til at holde kroppen i gang, mens du sover og energi til at genopbygge muskler og celler, som er blevet nedbrudt i løbet af dagen. Og da kroppen ikke har fået tilført energi i løbet af natten, betyder det, at du har brug for ny energi, når du vågner. Derfor er det vigtigt at spise morgenmad hver dag. Så giver du både hjernen og kroppen noget at arbejde med, og du holder dig frisk hele formiddagen.

Fordele ved at spise morgenmad

Morgenmaden giver energi til muskler og hjerne, og det betyder, at:

  • Du bliver bedre til at koncentrere dig.
  • Din hukommelse og indlæringsevne forøges.
  • Du føler dig friskere og i bedre humør.
  • Din appetitregulering bliver bedre.
  • Du kan yde mere fysisk, f.eks. cykle længere og hurtigere.

Det gode morgenmåltid

Du skal have ca. 20-25% af dagens energi til din morgenmad – det er som regel mere, end man lige regner med. En bolle eller en portion cornflakes er ikke nok.
Test her om du får nok energi fra din morgenmad.
Derudover er det vigtigt, at morgenmaden er rig på kulhydrater, fordi det er det "brændstof" kroppen, bedst kan udnytte.
Et eksempel på et godt morgenmåltid kunne f.eks. være en portion cornflakes med mælk, en grovbolle med syltetøj eller ost og et stykke frugt. Du kan også skifte cornflakes ud med yoghurt med müesli eller havregryn.
Hvad synes du er et godt morgenmåltid? Test her. (Kræver Macromedia Shockwave)

print siden