Hvad er energi
Der findes mange former for energi, f.eks. kinetisk energi (bevægelse), varmeenergi, solenergi, stråleenergi og kemisk energi.
Mennesker bruger kemisk energi. Den får vi ved, at kroppen fordøjer og nedbryder de energigivende stoffer i maden. Energien kommer fra de tre næringsstoffer: protein, kulhydrat eller fedt. For at omdanne protein, kulhydrat og fedt til energi skal kroppen bruge ilt.
Hvordan måler man energi?
Når man taler om energi i forhold til mad og motion, taler man om kilokalorier (kcal = 1000 cal) og kilojoule (kJ = 1000 joule).
- 1 kcal = 4,2 kJ.
- 1 kcal = den mængde energi, der skal til for at opvarme 1 kg vand med 1 grad.
- 1 J = den mængde energi, der skal til for at løfte 1 kg 10 cm
Maden giver energi
Maden indeholder energi. Når du spiser, indtager du kilojoule (eller kilokalorier). Der er forskel på, hvor meget energi protein, kulhydrat og fedt giver pr. gram.
Protein: 17 kJ svarer til ca. 4 kcal
Kulhydrat: 17 kJ svarer til ca. 4 kcal
Fedt: 38 kJ svarer til ca. 9 kcal
Motion forbruger energi
Når du bevæger dig, bruger du energi – og dermed kilojoule (kJ) eller kilokalorier (kcal). Energiforbruget afhænger af, hvor meget kroppen skal arbejde. Jo mere den skal arbejde, altså jo hårdere det er, jo mere energi bruger den.
Energi kan ikke forsvinde
Selvom du bruger energi, når du f.eks. løber en tur, forsvinder energien ikke. Den bliver i stedet omdannet til varmeenergi. Når du er meget aktiv, bruger du mere energi – og derfor udvikler du mere varme. Det samme sker med energien i den mad, du spiser. Hvis du indtager mere energi, end du bruger, gemmer kroppen energien til senere i muskler, lever eller fedtdepoter.
Beregn dit energibehov


















