Dit energibehov
Dit energibehov afhænger af to overordnede faktorer: basalstofskiftet (BMR) og fysisk aktivitet.
Basalstofskiftet er den energi, kroppen bruger til at holde alle de livsvigtige funktioner i gang. Det er altså energi, som går til at trække vejret, pumpe blodet rundt, hjerneaktivitet, holde gang i nyrenes og leverens funktioner og omdanne madens næringsstoffer til energi. Basalstofskiftet afhænger bl.a. af din alder, dit køn, din vægt og din muskelmasse.
Din fysiske aktivitet, altså hvor meget du bevæger dig i løbet af dagen, har også betydning for dit energibehov. Jo mere du bevæger dig, jo mere energi bruger du, og jo mere energi har du brug for, hvis du ikke skal tabe dig.
Beregn dit energibehov
For at udregne dit energibehov har vi brug for forskellige oplysninger om bl.a. din alder, vægt og hvor aktiv du er. Det kan du indtaste nedenfor.


















